Visitkort virker altså stadigvæk

For mange er visitkort noget der hører oldtiden til, og i dag behøver man ikke den slags. Martin Thorborg bliver konstant ved med at fortælle hvor upersonligt og unødvendigt det er med visitkort, og han kaster dem i skraldespanden 2 minutter efter han fik dem i hånden.

Det mener jeg bestemt ikke er en god idé. Jeg mener helt klart, at visitkort har sit eksistensgrundlag. Det har jeg også flere erfaringer og beviser på de gør.

Visitkort er ikke kasteskyts

Jeg går ikke ind for at når man er til et arrangement, at man bare kaster sig rundt med visitkort til gud og hver mand. Du skal i det mindste have udvekslet et par ord eller to med vedkommende, så du kan sætte ansigt på.

Visitkortet har den effekt, at det kan ligge i skuffen i lang tid, men så en dag kommer du på en god idé, eller mangler lige præcis den service, som vedkommende havde. Istedet for at skulle på internettet og lede efter vedkommendes nummer eller email, så har du et visitkort liggende, hvor du først og fremmest har kontaktinfo. Men du har noget andet som er endnu bedre. Du har en åbningsmulighed i en samtale, samt et grundlag for at gøre en bedre handel.

Du kan jo starte samtalen med at fortælle, at du stadigvæk har vedkommendes visitkort. Det er et meget simpelt, men uhyre effektivt middel til en god samtale.

Visitkort skaber også nye kunder

Det er ikke altid kun den ene person du har givet dit visitkort til, som rent faktisk benytter sig af det. Jeg har personligt erfaret, at min visitkort er endt op hos en anden end jeg gav det til, og det gav mig et hjemmesidejob. Det er faktisk sket to gange indenfor et års tid. Den anden gang havde en tidligere kunde dog bare givet mit telefonnummer videre fra visitkortet. Men det har givet mig to ordre, på sammenlagt over 10.000 kroner, og det alene fordi de personer lige havde fået mine kontaktoplysninger fra et visitkort. Så er de 100 kroner til en bunke visitkort fra VistaPrint jo rimelig godt givet ud.

Business cards er små reklamer

Visitkort er jo små reklamer der kommer til at ligge rundt hos folk, og der er også sandsynlighed for at andre ser dem. Får man mange, og jeg tror da gerne, at Martin Thorborg for rigtig mange af slagsen, så kan det virke uoverskueligt med alle de business cards, men så gælder det bare om at have et godt system til dem.

Jeg ser ofte mine kollegaer finde et visitkort frem fra en underleverandør som de tidligere har brugt. Jo, det kan da godt være det er en gammel vane de har sig, og de ligeså godt kunne have informationen i Outlook. Men jeg har også flere gange lånt et visitkort af dem med informationer på en leverandør der lige var specialist på det område jeg søgte viden omkring. Jo, jeg kunne have lavet en søgning på Google, men så ville jeg finde frem til et telefonnummer, og ville blive stillet om 100 gange inden jeg fik fat i en som kunne fortælle mig at de ikke vidste noget om det.

Ved at låne et visitkort, får jeg en person, der som regel er mere entusiatisk for at hjælpe, da man har en fælles bekendt og indgangsvinklen bliver derved mere positiv og givtig.

Visitkort virker, brug dem nu

I starten var jeg meget hub på at få dem delt ud, men har efterhånden et stort netværk af mange forskellige specialister og gode sparringspartnere, men du kan aldrig for et for stort netværk. Jeg er dog blevet mindre god til at dele dem ud, men jeg oplever stadig at se mit visitkort ligge hos folk, når jeg ind imellem er forbi en tidligere kunde.

Det er meget billig reklame, og jeg synes bestemt ikke visitkort er upersonlige og unødvendige. De skal bare ikke kastes rundt som flyers.

VistaPrint er for mig et af de bedste steder at købe visitkort. De har både standard visitkort der nærmest er gratis, og så kan du også selv designe dine visitkort til en meget rimelig pris. Og de bliver leveret meget hurtigt. Jeg har i hvert fald aldrig behøvet at klage over dem.

Flere links

2 kommentarer



Michael Leander
jul 21, 2008 20:22

Interessant artikel med en god holdning. Vi må ikke glemme, at folk er forskellige. Der findes mange mennesker, der stadig sværger til mappen med visitikort. Og kigger vi udenfor Danmark - verdens navne - kan jeg nævne de første 10 lande, hvor man næppe får succes, hvis man ikke følger den ceremoni det er at uddele og at modtage visitkort.

Troels Vest Jensen
sep 11, 2008 21:11

Hej - ganske interessant. Hver gang jeg er ude og holde iværksætterforedrag, gør jeg rigtigt meget ud af at fortælle, hvor vigtigt det er med visitkort. De koster så lidt, at man bare SKAL have dem. Ydermere mener jeg, at det er en oplagt mulighed til at vise hvad man kan: Et ordentligt visitkort = ordentligt arbejde.

Desuden mener jeg, at visitkort har den psykologiske effekt, at de ikke bliver smidt væk. Hvis du sender et salgsbrev ud og vedlægger et visitkort, vil salgsbrevet måske blive smidt ud - men visitkortet blive gemt.

Jeg er i hvert fald meget FOR visitkort og mener, at enhver erhvervsdrivende skal have dette for at kunne give sine informationer videre.

Leave a Reply

Comment


Hvad er RSS ?
Følg mig på Twitter
Netværk med mig på LinkedIn

Iværksætter bloggens nyhedsmail

Iværksætterbloggens nyhedsmaillingliste
Navn:
Email:

Eller læs de Gratis Mailkampagner

Det populære indhold


Dit reklame banner her? Kontakt her
  • crossfit
  • crossfitting
  • crossfitters
  • Crossfit