Top 10 over Kontorartikler for iværksætteren

Hvad har den selvstændige iværksætter egentlig brug for når han lige har startet hans nye fantastiske virksomhed. Hvilke kontorartikler skal stå hjemme på skrivebordet for at man virkelig kan få skrabet kunder i butikken, virke professionel overfor sine kunder og have en relevant designlinie igennem sit reklame materiale.

Jeg vil forsøge at lave en Top 10 liste her, eventuelt løbende opdatere den hvis I læsere kommer med gode råd til hvad man som selvstændig iværksætter bare IKKE må undvære i sin samling af kontor-gadgets. (eventuelt lave listen om til en Top 15 ;-) )

  1. Kuglepenne, blyanter, helst stift-blyanter og sprittuscher
    Måske vil kontorartikel forhandlere betegne det som tre ting, klart, og jeg kunne have skrevet skriveredskaber, klart, men nu skrev jeg alle tre ting og den ene er ligeså vigtig som den anden. Sprittusch til dine cd’er, blyanter til dine hurtige noter og ja, kuglepenne er bare så rare at have, evt. kan du få med dit eget logo på, for sådan nogle har det med at blive væk og flyde andre evt. relevante steder.
  2. Computer med Internet opkobling
    Du kan og skal ikke undvære computeren, om det er en bærbar eller stationær er helt op til dit eget temperament.
  3. Printer med scanner og kopimaskine
    Jeg vil anbefale at man køber en All-in-One printer fra HP, altså med scanner, kopimaskine og printer. Først og fremmest HP fordi de er kompatible med alt, laver fantastiske printere som har en stabil ydeevne, udnytter blækket godt og så er det altså kvalitet. Selv har jeg en gammel 3-i-1 printer fra HP (1210), som jeg har haft i et par år nu, og har kun skiftet blækpatron en enkelt gang. De er også ret billige, især hvis man ser på den i forhold til at du både får scanner og kopimaskine oveni, og jeg vil for alt i verden ikke undvære kopimaskinen, som jeg bruger ustandseligt.
  4. Kaffekoppen
    Helst gerne med et afbillede af sine børn, kæreste eller hund. Den giver en varme og glæde på kontoret, samtidig med, at den er kilden til det vigtigste redskab en selvstændig har, kaffen.
  5. Konvolutter
    Gerne i flere forskellige størrelser, for du skal sende mange forskellige breve ud, både fakturaer, salgsbreve, huskesedler, pressemeddelelser, lykønskningskort og meget andet. Det er altid handy at have konvolutter ved hånden.
  6. A4 mapper
    Orden, Orden og så mere af den slags. Jo bedre organiseret du er, jo mere tid kan du spare i ikke at skulle bladre en halv million løse papirer igennem.
  7. Hul maskine
    Hænger så småt sammen med A4 mapperne, for har du ikke sådan en maskine (manuel), så får du simpelthen ikke taget dig sammen til at sætte alle dine vigtige papirer i orden i mapperne.
  8. Telefonen
    Den er dit vigtigste kommunikationsmiddel. Personligt foretrækker jeg en mobil, da man så altid er til at fange når kunden ringer. Det har jo så den samme effekt, bare med negativ effekt, at du altid kan fanges af kunden. Men alt andet lige, så vil et telefon opkald altid være bedre end email korrespondance.
    Selvom det til tider kan være svært at gribe knoglen og ringe til rigtige mennesker, de snakker jo tilbage med det samme, uhhhh. Get used to it!
  9. Kalender med notesblok
    Hold da op den er vigtig, tænk hvis du glemte en aftale, tænk hvis du glemte hvad aftalen gik ud på, skulle spørge om informationer du allerede har fået. Det må bare ikke ske, at man glemmer en aftale, så sørg for at få det griflet ned i din kalender, og hellere end gerne smid et par korte kommentarer i sammen med. Misser du først en aftale, så har du tabt den kundes tillid og det er det værste. Og som du ved, der går 10 dårlige rygter på 1 god. Mindst.
  10. Visitkort
    Noget nær den bedste reklame-anordning du kan have. For at en person kan have dit visitkort, har du enten selv snakket med vedkommende, eller vedkommende er blevet anbefalet af en anden person, og det er simpelthen den bedste reklame du kan få. Så få bestilt nogle visitkort med din hjemmeside, email og telefonnummer, spred ordet og få dig et stort netværk af kunder. Skal også flittigt bruges når du møder alle andre, jo flere visitkort i omløb, jo mere “gratis” reklame kan du få. Og folk vil også huske dig i længere tid. Fx. i Asien betragtes visitkort som noget en af de vigtigste forretningskontakt parametre, har du ikke et visitkort, er du ikke vigtig.

Det var min top 10 over hvad man ikke kan undvære på sit kontor og som selvstændig iværksætter. Har du noget at tilføje, ser din liste anderledes ud, eller synes du bare at den generelt er helt hen i vejret eller faktisk fornuftig. Meld ind med dine bedste “kontor-råd“.

Flere links

1 kommentar



Ting du må trække fra men som man (måske) glemmer
Sep 28, 2007 8:17

[...] Kontorartiklerne [...]

Leave a Reply

Comment


Hvad er RSS ?
Følg mig på Twitter
Netværk med mig på LinkedIn

Iværksætter bloggens nyhedsmail

Iværksætterbloggens nyhedsmaillingliste
Navn:
Email:

Eller læs de Gratis Mailkampagner

Det populære indhold


Dit reklame banner her? Kontakt her