Koncert med Tina Dickow og Aura gav stof til eftertanke

tina dickowFor en måneds tid siden var jeg til koncert med Tina Dickow, hvor Aura sang som opvarmning på Tobakken i Esbjerg. En helt forrygende god koncert, som levede op til alle forventninger, da jeg nu havde kæresten med ;-).

Aura lyder som Tracy Chapman 

Aura som man sikkert efterhånden kender fra radioen og hendes karismatiske ansigt leverede en fantastisk præstation og hun minder uhyre meget om Tracy Chapman eller Cranberries. Jeg har også investeret i hendes cd som en gave til min kæreste, havde jo allerede givet hende Tina Dickows to cd’er.

Men jeg oplevede noget helt specielt inde ved den koncert, noget som jeg er sikker på, at en iværksætter kan tænke lidt over.

Når man er ude med kæresten bliver tingene sådan lidt sløvt romantisk, og man sidder i en fælles rus af kedsomhed kærlighed. Vi kommer til at sidde ved et 6 mands bord, med rigtig god udsigt til scenen. Tre unge trendy fyre sætter sig ved bordet og de har fået en slat alkohol kan man mærke, for humøret er højt. Efter de har sat sig, bliver stemningen skruet i vejret og der bliver grint en del.

Under Aura koncerten hører man rundt omkring ved bordet, at “hold da kæft det lyder godt”, “hendes album skal jeg da bare have”, “jeg får næsten tårer i øjnene ved at høre hendes stemme” etc. Pludselig føles koncerten bare så meget bedre, det føles som om det er den bedste koncert man nogensinde har været ved. Alle rundt om begynder at sige de samme ting, at hun er helt fortrinlig.

Den positive tanke har smittet folk.

Mindede mig om Finding Neverland 

Jeg kom sådan til at tænke på “Finding Neverland” med Johnny Deep (som igen blev snydt for en oscar, hvornår skal det dog blive hans tur?). I denne film spiller han en instruktør, som laver et teaterstykke om Peter Pan, da han får et knyttet forhold til en knægt, Peter. Den aften hvor teaterstykket kører første gang, har han sat en masse børn tilfældige steder rundt om i teatersalen. Hele salen sidder til at starte med og tænker at det er et meget barnligt teaterstykke og de er nærmest ved at forlade salen. Lige indtil alle børnene så småt begynder at grine af teaterstykket, da de synes det er sjovt. Det ender selvfølgelig med at hele salen sidder og griner til mavemusklerne bliver helt ømme.

Jeg er sikker på, at Thomas fra “De lattergale” vil holde med mig i når jeg fortæller, at glæde, latter, positive tanker smitter.

Brug det i din markedsføring 

Du kan også bruge dette i din markedsføring, i din brandingtaktik og husk på det i din kundeservice. Skaber du et positivt billede af din virksomhed eller person, så vil det hele tiden smitte af på folks indstilling til dig. Du kan endda gå så vidt, at du nærmest betaler folk for at sige noget godt og positivt om dig. (om det så er etisk eller ej kan jo diskuteres). Dette er en taktik udbredt mere end man tror (og selvfølgelig noget folk ikke siger offentligt).

Hvorom alting er, så kan jeg anbefale at tage ind til en Tina Dickow koncert, for det var en god oplevelse og med Aura som opvarmning er du sikret en hyggelig aften. Og så tog Tina Dickow jo lige en fuld spasser i stiv arm, da han af uransalige årsager splittede hendes Halleluja. Men det skulle man nok have været der for at forstå.

Flere links

1 kommentar



Thomas Justesen
Mar 15, 2008 21:02

Helt sikkert at jeg vil holde med dig om, at latter, glæde og positive tanker smitter :-) Dejligt at høre din oplevelse med latter der smitter, og er da kun “lidt” misundelig over, at du var til denne koncert. Så må hellere lige undersøge om, de to dejlige tøser snart kommer til Nordjylland ;-)

Leave a Reply

Comment


Hvad er RSS ?

Iværksætter bloggens nyhedsmail

Iværksætterbloggens nyhedsmaillingliste
Navn:
Email:

Eller læs de Gratis Mailkampagner

Det populære indhold


Dit reklame banner her? Kontakt her

Google produkter

Hvad indebærer reklamebannere på en blog for dig?

View Results

Loading ... Loading ...

Mit SEO Quiz resultat

SEO Quiz - My score: 100%