Der opstår hurtigt en heftig debat om hvorvidt man skal sælge sin vare eller ydelse til en billig pris, da de kører ofte en lav prispolitik. De veletablerede virksomheder bliver underbudt af nystartede iværksættere, og føler sig derved truet. Hvad er okay, hvilket prisleje er det rigtige for iværksætteren?
Må den nystartede iværksætter sælge sine varer og ydelser billigere end de etablerede?
Loven siger ikke rigtig noget om prisen på dine serviceydelser, derimod er der love omkring salg af varer til en given pris, men det vil jeg ikke komme ind på her, (men det har noget at gøre med hvor reelt det er, når man sælger en vare for billigt).
Service derimod kan være en meget svær ting at sætte pris på, da det som regel kun er tiden der er en “materiel” faktor. Hvis jeg tilbyder 3D CAD support til en virksomhed, har jeg kun min tid som “vareforbrug”, udgift. Der skal jeg så vurdere min timeløn, set ud fra nogle forskellige faktorer.
Den nystartede iværksætter tilbyder ofte sin service rigtig billig, da man enten ikke kender den rigtige pris for sin ydelse, eller forsøger at få kunder ind som referencer og eventuelle ekstra opgaver fra denne kunde. Jeg har selv benyttet mig af denne strategi, hvor jeg har tilbudt en billig service, hvor timelønnen måske ikke var særlig høj, men havde til gengæld hellere ikke nogle udgifter. Denne service gav så et par ekstra opgaver, hvor så timelønnen var højere, samtidig med at jeg fik endnu flere referencer til opgaver jeg havde udført. Nogle gange fik jeg ikke ekstra opgaver ud af at tilbyde en billig service, men i det mindste har jeg udført en god service, som kunden var tilfreds med og måske går han ud og henviser til mig. Det er hvad jeg vil kalde viral marketing, og for mig har det virket fortrinligt, da kunder nu selv er begyndt at henvende sig, og jeg behøver ikke længere at opsøge dem igennem masser af direct mails og andet reklame.
Med mindre at man har et kæmpe netværk, eller masser af penge til at investere i reklamer, pressemeddelelser, marketing og andre opsøgende salgsmuligheder, synes jeg virkelig at sælge sin service billig i starten er den bedste måde at starte ud på. Jeg har hørt om adskillige iværksættere der også har benyttet sig af denne metode, deriblandt også Martin Thorborg, som er fortaler for denne måde (ifølge hans e-Pusher).
Så jeg kan ikke andet end anbefale, hvis man er webdesigner, it-supporter, vinduespudser, mekaniker, grafisk designer, tekstforfatter eller anden serviceorienteret iværksætter, at sælge sine serviceydelser det lavere i starten, få sig et godt netværk igennem det, nogle gode referencer og så derefter begynde og tage mere og mere for varen.
Må ikke-uddannede, ufaglærte gerne konkurrere på prisen
Selvfølgelig må de da det, de bedste webdesignere og grafisk designere jeg kender er autodidakte til fingerspidserne. De er selvlærte og følger som regel med trenden, og det vigtigste aspekt, de interesserer sig så meget for emnet, at der ikke findes problemer, men kun nye ting at lære.
Dog skal man selvfølgelig holde sig kritisk overfor de selvstændige der ikke har baggrunden for det, da der kan være elementære ting, som de har overset. Men jeg selv ville ikke have et problem med at samarbejde med en selvlært enmandsvirksomhed, for jeg ved at det er hans levevej, hans interesse og derfor elsker at lave den service han tilbyder.
Skal man fortælle at man kun kører ens virksomhed i fritiden
Selvfølgelig skal man det vil jeg sige, ærlighed kommer man bare længest med. Det hele handler også om at kunden kan føle sig tryg, så hvis han finder ud af, at man ikke er dedikeret til ham, så kan samarbejdet køre ud på et skråplan. De fleste kunder som køber hos et enmandsvirksomhed er som regel også selv et, og ved at man skal starte et sted. De fleste kunder har forståelse for en, hvis man fortæller at man studerer eller har fuldtidsarbejde ved siden af.
Hvis man synes det er et problem, så den bedste måde man kan få det til at se “professionelt” ud, er ved kun at have 1 kunde ad gangen, og derved kan dedikere sin fulde opmærksomhed på vedkommende. Dette oplever kunden ofte som et stort plus, og så er det jo ligemeget, at det kun er om aftenen, natten og weekenden man arbejder for ham.
Hvordan prissætter man så sin vare eller ydelse
Når man skal prissætte sin ydelse kommer det an på flere ting, som alle indvirker på hvad en fair pris er.
Hvor meget vil kunden betale for din ydelse?
(Markedsprisen for nuværende vare eller ydelse, man kan evt. finde statistikker over prisudviklingen, spørge rundt omkring hvad folk har betalt hos andre)
Hvilken pris, fortjeneste skal du have, før du er tilfreds med timelønnen?
(Hvad siger din forretningsplan, hvad skal der til for at du overholder dine budgetter, hvornår er der breakeven i dine “investeringer”, hvor mange regninger skal der betales i måneden)
Hvilke udgifter, vareforbrug har man, ud over tiden?
(Husk også de langsigtede, ny version af photoshop, benzin ud til kunderne, konvolutter og frimærker, ny bærbar, revisor udgifter, webhotel og andre småudgifter der alle hober sig op)
Markedssituationen man befinder sig i
(Hvor mange konkurrenter der findes på markedet, har man en virkelig konkret viden eller vare, niche orienteret virksomhed)
Alle disse ting skal man undersøge først og så lægge de forskellige udgifter sammen, estimer nogle tal, og på den måde kan man finde frem til en reel pris, som både vil give en god timeløn, gøre kunderne tilfredse, samt være tæt på markedsniveauet.
Det kan være svært at sætte en pris, og mange nye iværksættere er nervøse for at sætte prisen for højt, da de tror de skræmmer kunder væk.
Med ovenstående parametre kan man finde et prisleje som er fornuftigt og støtter din overbevisning om, at det er den rette pris du tager for din vare eller serviceydelse.
Peter Stensgård says
Jeg kan tilføje, at teoretisk, så arbejder man med to begreber, der måske kan forklare lidt:
– Cost-plus
eller
– Price-minus
Det afhænger lidt af hvilken indutri/branche man er i og hvordan ens udgifter er placeret.
Cost-plus betyder:
Man tager sin kostpris for alt og derefter ligger en profit-margin ovenpå. Derved har man en pris, som er den pris man konkurrere på.
Dette er ofte hyper konkurrence områder, denne metode bruges – f.eks. havregryn, biler, vinduer osv.
Price-minus betyder:
Man forsøger at gætte, hvad kunden vil give for ens produkt. Derefter trækker man alle udgifterne fra. Slutteligt får man sin profitmargin. Hvis denne er negativ, så skal man ændre noget – eller finde noget andet at lave.
Dette bruges ofte til meget diffuse markeder, hvor konkurrencen bliver baseret på flere parametre end pris.
Prisfastsættelse er meget svært, ingen tvivl om dette.