Ofte også kaldet den industrielle retsbeskyttelse, som egentlig går flere århundreder tilbage. Men hvad kan man egentlig få patenteret, og hvordan gør man det? Hvad koster det at få et patent, og hvad dækker det over?

Danmark får først en patentlov i 1894, efter at der har været en masse rod omkring eneretsbevillingerne, og ved samme lejlighed blev Patentdirektoratet stiftet. Dette er dette direktorat som varetager den industrielle retsbeskyttelse, eller immatrielretten, der omfatter patentlovgivningen, copyright, varemærke og mønsterbeskyttelse.

Hvad kan man få patent på

Patent kan udstedes på opfindelser, dvs nye idéer inden for teknik. Dette skal opfattes meget bredt, da du fx. også kan få patent på nærings- og lægemidler. Derudover kan du få patent på fremgangsmåder, produkter, apparater og anvendelser.

Hvad kræves det for at få patent

• Opfindelsen skal være ny, dvs at den må ikke være kendt på før ansøgningstidspunktet. Det betyder at den ikke må være blevet omtalt i tidsskrifter, ved foredrag, brochurer eller på anden vis bragt ud på markedet.

• Opfindelsen skal også have en vis nyhedsværdi, dvs. den skal indholde en vis nyhed, der er større end den som fagmanden ville betragte som indlysende. Dette er ofte et område som der kommer strid om, da det hurtigt bliver en subjektiv holdning.

• Opfindelsen skal også kunne udnyttes industrielt

Når Patentdirektoratet modtager ansøgningen, bliver der tjekket for nyhedsværdien og om det er kendt fra markedet eller om det er i strid med andre patenter. Der kan gå helt op til 2-3 år før patentet bliver udstedt.
Patentet beskytter din opfindelse i 20 år og at få et patent, i Danmark bare, kan nemt komme op og koste omkring 25.000 kroner (hvilket er når man får en patentagent til at hjælpe, hvilket er højest anbefalelsesværdigt).

Brugsbeskyttelse

Ofte kaldet for det lille patent. Brugsmodelbeskyttelsen angiver at der ikke stilles helt de samme krav som at få et patent. Den afgørende forskel er nyhedsværdien, som ikke behøver at være høj. Beskyttelsen kan opnåes på de produkter kan udnyttes industrielt, og som praktisk hjælper til på de tekniske områder.

Her kan være tale om

• instrumenter
• værktøj
• apparater
• elektriske kredsløb
• mekaniske indretninger
• kemiske forbindelser
• nærings- og lægemidler.

Der kan IKKE opnåes brugsbeskyttelse på fremgangsmåder og software.

Med brugsbeskyttelsen kan man opnå eneret på sin opfindelse i op til 10 år og er kun gældende i Danmark, men kan dog udvides til at omfatte andre lande.

Designbeskyttelse

Produktet er hvad der designbeskyttes og er kun de ydre kendetegn, dvs. udseende og formgivning.

Eksempler på produkter der kan designbeskyttes er

• Telefoner
• Legetøj
• Møbler
• Emballager
• Værktøj
• Tekstiler
• Beklædning
• Fødevarer
• Tapeter

For at få designbeskyttelsen skal det være nyt og at det opfylder de samme krav som patent og brugsbeskyttelse, altså at det ikke er kendt på markedet.

Med en designbeskyttelse opnår man eneret i op til 15 år og er kun gældende i Danmark, men kan dog udvides til at omfatte andre lande.

Værdifulde links om emnet

Patent og Varemærkestyrelsen
(her finder du også alle ansøgningsskemaerne til Patent, Brugsbeskyttelse og Varemærkebeskyttelse)

Internationalt Patent Bureau