Konkurrencers Retningslinier Love og Regler

Du kender dem sikkert fra reklamerne, send en sms til 1210 med svaret og vind et fladskærms TV, svar på et simpelt spørgsmål og du kan være med i konkurrencen om en charterferie for 2, etc. Alle kan lave en konkurrence, men det er utrolig vigtigt, at man overholder de gældende retningslinier, love og regler, da der ellers kan udbetales kæmpe bøder, som du som iværksætter helt sikkert ikke vil have på dig.

Jeg vil kort gøre rede for de vigtigste konkurrenceregler (som også kan findes i lovbøgerne her, http://147.29.40.90/_GETDOCI_/ACCN/A20050078529-REGL) (dog kan du læse et lidt lettere forståelig udgave af Forbrugerombudsmandens Konkurrence vejledning her http://www.forbrug.dk/klage/love/forbrugerlove/mfl/retningslinjer/tilgift/).

Hvad der IKKE er tilladt og hvad du skal være opmærksom på

  • Du må ikke gøre konkurrencen købsbetinget eller vælge en vinder på ren tilfældighed. Dvs. du må ikke lave forretningsbetingelser såsom at folk skal købe et abonnement eller vare for at deltage, samt skal det ses som en konkurrence, dvs. der skal et spørgsmål eller andet “stillingtagen” fra kunden til.
    Vigtigst af alt er bare, at du ikke gør konkurrencen købsbetinget.
  • Konkurrencen skal overholde markedsføringsloven §1 og §2 - om god markedsføringsskik og vildledelse, dvs. man må ikke opgive vildledende oplysninger om deltagelsen, præmier og man må ikke udnytte børns manglende indsigt.
  • Når du modtager oplysninger om en person, såsom navn, adresse etc. skal disse informationer holdes hemmeligt for alle andre.

Hvad der ER tilladt, og hvad du skal være opmærksom på

  • Køb af et dag eller ugeblad, eller at tegne et længerevarende abonnement betegnes ikke som et købsbetinget køb for at deltage i en konkurrence, men hvis man skal købe noget ekstra til bladet, vil det være i strid med loven.
  • Ligeledes vil elektroniske medier hellere ikke blive betragtet ulovligt, fx. køb af licens til dekodning af TV signal.
  • At betale en overtaksering i forbindelse med konkurrencen, fx at betale ekstra meget for en sms, bliver ikke betragtet som en købsbetingelse (men kan dog være i strid med andre gældende regler)
  • Hvis du er privat person, forening eller velgørenhed, er du ikke omfattet af disse regler.
  • Du må gerne stille betingelser for hvem der må deltage, fx. kun personer over 18 år.
  • Konkurrencereglerne er ikke omfattet ens konkurrence hvis beløbet af den enkelte gevinst er under 100 kroner, eller den samlede gevistsum er under 1000 kroner.
  • Præstationskonkurrencer, hvor deltageren skal udføre noget på tid, eller andet afgrænset, må godt være købsbetinget, men der må ikke være tilfældigheder i udtrækningen af præmien.
  • Slogankonkurrencer, hvor deltageren fx skal tegne et logo, eller anden form for designkonkurrence hvor deltageren selv skal indsende forslag er tilladt. I dommerkomiteen skal der sidde andre end dig selv. Der må ikke være tilfældigheder i udtrækningen af præmien.
  • Præmiere de første kunder i butikken er også lovligt, der må bare ikke være købetvang til de første kunder.
  • Konkurrencer i reklameblade, så længe der ikke er købsbetinget deltagelse.

Holder man sig til ovenstående retningslinier kommer man langt, men hvis man stadig er i tvivl om ens konkurrence overholder de gældende retnignslinier, love og regler, så smut på forbrugerombudsmandens hjemmeside og tyg dig igennem vejledningen, evt. tag kontakt til din advokat, som helt sikkert vil kunne give dig et klart svar på om du overholder konkurrencereglerne.

Flere links

Leave a Reply

Comment


Hvad er RSS ?
Følg mig på Twitter
Netværk med mig på LinkedIn

Iværksætter bloggens nyhedsmail

Iværksætterbloggens nyhedsmaillingliste
Navn:
Email:

Eller læs de Gratis Mailkampagner

Det populære indhold


Dit reklame banner her? Kontakt her
  • crossfit
  • crossfitting
  • crossfitters
  • Crossfit