Skab et community i din webshop og forøg dit brand

jack-and-jones-webshopJeg faldt over Jack&Jones nye webshop, og den er da alt for lækker. Der er rigtig mange fede detaljer i den webshop, som mange e-købmænd kunne lære meget af.

Selvfølgelig har Jack&Jones en stor sum penge i baglommen, når man tænker på at det er Bestseller som står bag, men så mange ekstra kroner tror jeg ikke man behøver for at kunne skabe samme resultat.

Fede stemningsbilleder

Det første som fanger en er nogle rigtig fængende billeder, med en masse passende typografi tekst hen over billederne. Det udstråler for mig hurtigt at dette er en professionel webshop.

  • Der bliver hurtigt fremvist et produkt på en fed måde, jeans hængende i luften.
  • Du kan hurtigt skabe dig et overblik over produkterne i top menuen, som har nogle undermenuer når man fører musen henover.
  • Der er en masse kasser nederst, som giver et hurtigt billede af nogle muligheder, som man bør være mere opmærksom på, såsom VIP lounge, GRATIS forsendelse og andre medlemsfunktioner.

Artikler i webshoppen skaber anderledes tillid

Det er rimelig tilfældige artikler som ligger på siden lige nu, såsom “smid dine tømmermænd ud”, “Kan man spise økologisk tøj?” og “Fra hulemand til metroseksuel”. Det er lidt sjove artikler, som forsøger at give et indblik i hvad Jack&Jones mærket egentlig står for.

Cool, afslappet og selvsikker er adgangskravene til Jack & Jones universet - et enestående miljø hvor fyre kan udleve deres livsstil og leve livet fuldt ud. Jack & Jones giver disse fyre denim, der passer til deres rå attitude, ved at være det bedste jeans mærke.

Blogging på den fede måde

Jack & Jones har gået skridtet hele vejen for at skabe et community op omkring deres webshop med denne blog. Der er seriøst meget drengerøv over bloggens emner, krydret selvfølgelig med lidt Jack&Jones visioner. Det er alt fra omtale af den nye LITE øl, Victoria Beckham, Fidel Castro og meget mere. Selvfølgelig bygget på det bedste blog software tilgængeligt, Wordpress.

Produkterne er i orden til billig penge

Jeg er personligt selv vild med Jack&Jones, og har skabet fyldt med alt fra jeans, skjorter, t-shirts og meget andet derfra. Det er også til overkommelige penge. Det er kvalitet for billige penge.

Produktbillederne i webshoppen er også helt i top, og der er flere af produkterne som har 3D billeder, hvor du kan både zoome ind og dreje rundt med produkterne. Det fungerer faktisk overraskende godt.

Der er også online chatservice alle hverdage fra 09 - 16.30, hvilket også er lige i skabet. De har et community område, hvor du kan tilmelde dig deres Facebook gruppe, prøve en One-Armed-Jack og vinde tøj hvis du får tre ens.

Der er virkelig mange finesser i Jack & Jones netshoppen, og man kan blive ved med at finde små detaljer, som bare gør oplevelsen det meget bedre.

Tjek webshoppen ud på - Jack and Jones Webshop

Flere links

Leave a Reply

Comment


Hvad er RSS ?
Følg mig på Twitter
Netværk med mig på LinkedIn

Iværksætter bloggens nyhedsmail

Iværksætterbloggens nyhedsmaillingliste
Navn:
Email:

Eller læs de Gratis Mailkampagner

Det populære indhold


Dit reklame banner her? Kontakt her