Iværksætter ide 09 - Bedemand på internettet

Jeg sad den anden dag og lyttede til DR’s harddiskens podcast, en podcast jeg synes er fantastisk gennemarbejdet og virkelig fyldt med gode ting. Der kørte de et afsnit om en munk der gerne ville være udødelig på nettet og at noget kaldet MyDeathSpace indeholder dødsannoncer og den slags.

I den sammenhæng kom jeg til at tænke på, at det kan da ikke være alle som synes det er en fantastisk ide, at man har personlige oplysninger forskellige steder af sine efterladte. Jeg ville da være pæn ærgelig over at se en afdød ven eller families billede på internettet i en forkert sammenhæng. Eller hvis der ligger information om, at den afdøde fx afholder et arrangement eller noget den og den dato. Lidt morbid, men en tanke jeg tror de færreste faktisk gør sig.

Brugerprofiler i massevis

Tænk på alle de profiler man opretter rundt om på nettet, fx på Amino.dk, Dating.dk, LinkedIn.com eller hvor man nu kommer. Hvis man smutter til himmels, registreres det jo ikke hos disse tjenester og man vil i princippet bare stå som inaktiv, eller bare, øh, stå der.

Min iværksætteridé går derfor i denne omgang ud på at oprette en internettjeneste, som går ind og sletter alle disse informationer omkring den afdøde. En slags bedemandstjeneste i cyberspace, som sletter dine cyperspace-rester fra cyperspace.

Hold da ferie jeg er omkring mig

Hvis jeg tænker over min egen situation, hold da op jeg skal fjerne mange ting.

  • Linkedin profil
  • Amino profil
  • Facebook profil
  • Messenger Space
  • CV hos diverse jobwebsites
  • Navn stående hos alle mulige personers websites
  • Mit firma’s informationer
  • Min blog
  • Min ebog
  • Min ebogs blog
  • Mine websites
  • Og en milliard andre forums hvor jeg har oprettet en profil, men sjældent kommer, dog er min profil stadig aktiv.

Mange af disse ting vil også være helt umuligt at fjerne uden at kende mit password eller hvilken email jeg har brugt til registrering. Mange af tjenester kan jeg selv ikke en gang huske password og brugernavn til. Der plejer jeg at forsøge mig frem med 3 - 4 forskellige emails før jeg finder den rigtige.

Bedemandstjenesten

bedemandBedemands-tjenesten skal jo så være, at man laver en slags gennemgang af hele internettet for at se hvor man har lavet fodspor, der bør slettes. Tager kontakt til facebook, amino, linkedin etc og fortæller, at denne person er afdød, og man gerne vil have slettet profilerne. Man finder eventuelle hjemmesider oprettet af afdøde og får webhotels-udbyderen til at slette hjemmesiden. Den slags oprydning af afdødes internet-fodspor.

Den proaktive indsats

Dette kan også være proaktivt, hvor man tegner en slags cyperspace-livsforsikring. Der installerer du så et stykke kode på din computer, som så registrerer alle disse brugeroplysninger du laver og den dag du så stiller træskoene, kan dette stykke kode hurtigt fjerne alle dine profiler, følsomme oplysninger etc. En slags logbog over alt hvad du har foretaget dig.

Dette kan selvfølgelig udnyttes, derfor skal sikkerheden være helt i top, hvilket man skal have nogle teknikere med til at kigge på.

Følsomt område

Det er et følsomt område at gå ind på, og man skal træde med meget varsomme træsko for ikke at fornærme folk og der vil sikkert også komme en masse slagssmål der skal tages med diverse holdninger. Men hvorfor ikke, der dør jo adskillige mennesker hver dag, og der er adskillige mennesker der i dag bruger det der internet, så en eller anden sammenhæng til at tjene penge må der da være ;-)

Flere links

3 kommentarer



Johnny
Apr 1, 2008 9:26

Fed idé. Som du skriver mangler der jo alligevel et troværdigt sted til at registrere alle de steder, hvor man er registreret og ikke mindst modtager nyhedsbreve fra. Det er ikke småting.

Det er ikke så længe siden, at jeg hørte (DR P# vist nok) om en side, hvor man kan tilmelde sig et postnummerområde, og så modtager man en e-mail om, hvem der har stillet træskoene i det valgte postnummerområde. Så kan man holde styr på, om ens forældres nabo er skredet. Der er sikkert også nogen, der har været på æblerov som barn, og som stadig er bange for “ham den underlige”, som man sjal æblerne fra. Og så kan man se, at nu kan han ikke komme efter en mere.

Men det kunne måske være en idé til Facebook eller Google. De registrerer jo alligevel allerede mere, end godt er, så de kunne lige så godt rydde op efter en.

Og som webbutik kunne man så have bedemandens logo på forsiden for at vise, at man er tilmeldt automatisk udradering af de kunder, der er ligeglade med næste udgave af nyhedsbrevet.

Det bliver efterhånden flot med alle de sider, hvor der er én linje med billeder af de betalingskort, som man understøtter, og en anden linje med e-mærkelogo, e-bedemandlogo osv.

start internetbutik
Apr 2, 2008 8:47

jeg tror du mener www.afdoede.dk ik?
En lidt morbid hjemmeside, men vel et okay koncept. Hørte det også godt i radioen den dag ;-)

pls
Apr 19, 2008 9:36

Jeg har ikke hørt indslaget, men ideen er rigtig god. Jeg har i nogen år arbejdet som advokat og i forbindelse med dødsbobehandling skal der jo ryddes op og afmeldes diverse forsikringer m.m.
Jeg tror ikke der er mange advokater eller skifteretter, der egentlig er gearet til at håndtere den type oprydning du nævner og det kunne meget vel være en god service som kunne udbydes til privatskiftende arvinger eller autoriserede bobehandlere.
Der er jo også tjenester som f.eks Second Life, hvor der trækkes løbende gebyrer og som skal afmeldes, hvis ikke bankkontoen helt skal spærres..

Leave a Reply

Comment


Hvad er RSS ?

Iværksætter bloggens nyhedsmail

Iværksætterbloggens nyhedsmaillingliste
Navn:
Email:

Eller læs de Gratis Mailkampagner

Det populære indhold


Dit reklame banner her? Kontakt her

Google produkter

Hvad indebærer reklamebannere på en blog for dig?

View Results

Loading ... Loading ...

Mit SEO Quiz resultat

SEO Quiz - My score: 100%