Hvordan jeg tabte 4 kg på 3 dage

Et af mine mål med år 2008 var at løbe et maraton. Som hovedvægten af den danske befolkning havde jeg lige taget lidt ekstra kilo på af julemaden ved alle julefrokosterne. De skulle smides og da jeg har løbet et maraton før, ved jeg at man ikke skal have for mange kilo at slæbe rundt på. Jeg valgte derfor at rydde lidt ud i dårlige kulhydrater og samtidig smide lidt kilo.

Ingen kulhydrater overhovedet

Min simple taktik var, at jeg ikke skulle spise nogen kulhydrater overhovedet. En teknik jeg lærte af Henning Kristensen sidste gang jeg løb et maraton. kulhydratindtagI tre dage skulle jeg ikke spise ret meget, og det jeg spiste skulle være uden kulhydrater. Det gør at følgende madvarer var forbudt:

  • Kartofler
  • Pasta
  • Ris
  • Hvidt brød (brød i det hele taget)
  • Bananer
  • Al slags kød på nær fisk

Masser af vand

Når man ikke spiser kulhydrater får du ikke tilført ret meget energi, hvilket gør at man på 3. dagen er ret træt og ikke gider lave ret meget. En ting som virker for mig er at drikke rigtig meget vand. Jeg føler min mave bliver fyldt med noget, selvom det er energi, så virker det psykologisk på mig, at der kommer noget ned. Så jeg drak ca. 3 liter vand hver dag i de 3 dage. Det har så også andre fordele, at du får renset godt ud og din væskebalance er helt i top, hvilket igen øger forbrændingen.

Motion er selvfølgelig nødvendig

For at se det resultat jeg har opnået er det selvfølgelig nødvendig at dyrke lidt motion oveni. Jeg har dog kun løbet en gang på de tre dage, en tur på ca. 10 kilometer. Man kunne også vælge at løbe 3 - 5 kilometer hver dag, hvilket sikkert ville være bedre. Bare husk at løbe i et lavt tempo, for det er der du forbrænder mest.

Proteinpulver til morgenmad

Mit kostprogram for de tre dage er for mange ikke ret indbydende. Det er ikke ment som et program der skal køres ret ofte, da du ikke får ret meget energi og man føler sig ofte sulten.

Dag 1

Morgenmad - proteinshake (400 ml skummetmælk og 40g proteinpulver)

Middagsmad - en stor tallerkenfuld salat fra firmaets salatbar (ingen majs, rosiner og brød)

Aftensmad - 150 g laks med grøntsager

Dag 2

Morgenmad - proteinshake

Middagsmad - salat

Aftensmad - tomatsuppe (vand, grøntsager og en dåse flåede tomater kogt op)

Dag 3

Morgenmad - proteinshake

Middagsmad - salat

Aftensmad - 200 g sejfilet med grøntsager

Derudover spiste jeg tilfældigt lidt frugt som æbler, kiwier og pærer. Oveni drak jeg 3 liter vand hver dag.

Kroppen vænner sig til det lave kulhydratindtag

Kører man dette kostprogram for længe, hvor man ingen kulhydrater får, så vænner kroppen sig ligeså langsomt til det og forbrændingen nedsættes. Derfor skal man efter tre dage stoppe op og tage sig en dag, hvor man bare spiser igennem. Det kan så være din belønningsdag, hvor du giver dig selv lov til en pizza, en pose haribo eller softice. På den måde når kroppen ikke at vænne sig, og holder din forbrænding oppe.

Tabte 4 kilo ved projektet

Jeg tabte mig 4 kilo ved at køre dette program igennem en gang, men min forbrænding tror jeg har lagt ret højt, da min krop havde vænnet sig til at spise en del. Jeg gik fra 84,2 kilo til 80,2 kilo, så der var selvfølgelig lidt at tage af. En person på 64 kilo vil jo nok have sværere ved at tabe sig til 60 kilo. Det der er vigtigt er, at du føler dig psykologisk på toppen efter at have smidt nogle kilo og at du synes du kan se det i spejlet.

Min form er ikke blevet bedre ved dette kostprogram, men jeg har tabt mig, og har derfor lidt mindre at slæbe rundt på, nu hvor jeg virkelig skal i krig med maratontræningen.

Flere links

4 kommentarer



Johnny Speiermann
Jan 11, 2008 10:50

Ikke nogen videre videnskabelig tilgang ;-) Pas på med “masser af vand”. Der er jævnligt historier om personer, der dør som følge af at indtage for meget vand. Senest var vist i sommer, hvor en maratonløber døde efter løbet, fordi han havde drukket for meget vand undervejs. Det udtynder tilsyneladende de livsvigtige næringsstoffer i kroppen. Og det behøver ikke nødvendigvis at skyldes et overdrevet indtag af vand.

Jeg er selv i gang med at læse “Menneskeføde” af Thor Nørretranders. En lidt for Thor-agtig start på bogen, men bestemt en meget interessant tilgang til emnet om fødevarer. Jeg er nået til en gennemgang af insulinets betydning for optagelse af sukkeret i kroppen, og det er netop der, at kulhydraterne spiller kraftigt ind. Rigtig, rigtig interessant bog om kroppens selvregulering. Den er næsten et must, hvis man vil forstå baggrunden for, at kroppen reagerer med overvægt, og hvorfor det er vigtigere at skære ned på kulhydrater end på fedt. Lidt Atkins-agtigt, så jeg er spændt på, hvad hans konklusioner i forhold til Atkins bliver. Men det er jeg ikke nået til endnu.

Jeg prøvede på et tidspunkt at være med i De Danske Vægtkonsulenter, som i princippet også siger masser af grønt og meget lidt pasta, kartofler og ris. Det virkede så godt, at jeg tabte de ønskede 14 kilo i løbet af 2½ måned - og jeg var bestemt ikke sulten undervejs. De forsøger til gengæld at være meget oppe på mærkerne omkring, hvad der er forsvarligt for kroppen, men de var alligevel ikke mere professionelle, end at de måtte melde pas over for, at jeg er mælkeallergiker. De kunne ikke rigtigt komme med tip til, hvordan det kunne passes ind i deres program. Men det gav en god grundlæggende fornemmelse for, hvad der er godt og skidt at indtage.

En anden interessant bog om kost er “Kernesund familie. Sådan!” (http://www.kernesundfamilie.dk/). De er gået fra et ret usundt liv til et liv helt uden mælkeprodukter, hvid pasta, hvidt brød, tilsætningsstoffer og kemi i alle hverdagsprodukter. Der er også nogle gode tip til udrensning og generel velvære, som jeg dog ikke har afprøvet.

Min egen mission for 2008 bliver en reel kostomlægning. Jeg har droppet idéen om at gøre det “efter nytår”, “på mandag” osv. Det bliver en helt langsom overgang, så i starten er målet blot at få udskiftet morgenmaden med mere fornuftige ting. Ud med morgenmadsprodukter (for meget sukker og for meget salt) og hvidt brød (ingen næring). Når det så kører, så kommer turen til frokosten. Så bliver det vel for pokker muligt i løbet af året at få lavet en kostomlægning, som holder i længden. Jeg kunne også vælge en lynkur, der kan udrydde de 8 kilo, jeg skal af med, men min erfaring siger mig, at så sidder de der igen om 2 år.

I “Menneskeføde” kan man også læse, hvorfor kroppen faktisk bliver mere sulten af f.eks. at spise corn flakes og hvidt brød til morgenmad, så det er jo en ret skæv start på dagen.

Held og lykke med maratontræningen.

Brian Brandt
Jan 11, 2008 11:24

Hej Johnny. Tak for din gode kommentar.

Selvfølgelig skal man ikke overdrive med vand-indtaget, men når du kommer op på 3 liter, så kan du snart heller ikke tvinge en dråbe mere ned :-).

Du har helt ret, at det ikke er nok at tage en lynkur, da det er ens indstilling til ens kost der skal ændres radikalt. Det går ikke at spise suppe i en uge, tabe 5 kilo væske, og så være glad den næste måneds tid indtil de er taget på igen.
Man skal begynde at overveje hvad der er sundt og hvad man reelt kan erstatte de dårlige produkter med. Istedet for hvidløgsbrødet, hvorfor så ikke noget groftbrød smurt med lidt cremefraise rørt op med snittede hvidløg.
Eller istedet for slikskålen der altid står fremme, så gør det til en vane at snitte nogle gulerødder og agurker og stil dem frem sammen med en skål dip rørt op af creme fraise og eksotiske krydderier.

http://www.kernesundfamilie.dk vil jeg da lige tage et kig på, den kendte jeg ikke til.

Mit tre-dages program var også bygget op omkring at jeg skulle tømme alle mine “gamle” kalorier, så jeg kunne fylde dem op med en masse nye friske og gode kulhydrater. Det var ikke ment som en lynkur..

Held og lykke med kostomlægningen…

Morten
Jan 18, 2008 13:17

Jeg tabte engang 8 kg på en uge. Opskriften: Salmonella-forgiftning.

Bortset fra det, så er jeg ikke meget for lyn-kure. Du taber fedtet udenpå kroppen, men hvordan ser din krop ud indvendig? Kogt ned er der kun to måder at tabe sig på. Spis mindre end du forbrænder eller øg din forbrænding. De kloge siger vist, at det bedste er en kombination af de to ting. Personligt er jeg så mad-glad, at jeg er nødt til at løbe en 30-40 km om ugen for ikke at blive bolle-fed. Men jeg er nu også ret glad for at løbe, så det går nok. Så hvis du går i gang med at træne til det marathon og i øvrigt spiser fornuftigt, skal du nu nok tabe dig alligevel.

Men tillykke med vægttabet. Det var godtnok også en kedelig madplan, så det var godt, du fik value for money.

Brian Brandt
Jan 18, 2008 13:22

Planen med “lynkuren” var at rydde ud i dårlige kulhydrater. Det vil sige at tømme alle depoter og så derefter fylde nogle nye på. Målet i sig selv var ikke at tabe mig, at jeg så gjorde det var bare et plus. Jeg har da taget ca. 1½ kilo på igen, men det vidste jeg godt ville ske.
Jeg spiser meget fornuftigt, og dyrker min motion, og når min maratontræning snart spidser til, så skal jeg også nok tabe mig på en naturlig god måde :-).

Leave a Reply

Comment


Hvad er RSS ?
Følg mig på Twitter
Netværk med mig på LinkedIn

Iværksætter bloggens nyhedsmail

Iværksætterbloggens nyhedsmaillingliste
Navn:
Email:

Eller læs de Gratis Mailkampagner

Det populære indhold


Dit reklame banner her? Kontakt her