Hele min fredag aften er blevet brugt på at bage pølsehorn. Ikke bare et par stykker til madpakken om mandagen, nej, 100 stk, da min kæreste holder åbent hus i anledningen af at hun er blevet færdig som pædagog. Så imens hun er til dimittendfest og drikke sig en kæp i øret, ja så stor jeg i køkkenet og kaster med mel, æg, mælk og banker for livet løs i en livløs dej.

Men det at bage 100 stk pølsehorn har lært mig et par ting:

• Det tager 4 kilo mel, 4 liter mælk, 2 pakker gær og andre småting.
• Ford har ikke levet forgæves, samlebåndsarbejde er vejen frem.
• Hele bageriet tager ca. 4 timer med Fords samlebåndsarbejdehjælp.
• Man kan sagtens få en håndledsskade ved at ælte så meget dej ud.
• Det giver enormt meget goodwill hos kæresten og man har nu et trumfkort at hive frem i pressede situationer.
• Der er en uskreven regel om, at man skal spise et pøllehorn for hver plade man tager ud af ovnen.
• Man kan godt få ondt i maven af at spise 10 pøllehorn på 3 timer.
• Vand og mel blandet på et bord er ikke nemt at få af.

Hvad er moralen så?

• Det er vigtigt at have alle ingredienser/råvarer for at et produkt kan blive færdigt.
• Samlebåndsarbejde betaler sig rent tidsmæssigt.
• Få fat i et maskineri til at udføre dine opgaver, da arbejdsskader kan blive dyre for dig.
• Det er altid godt at gøre en tjeneste, da du som regel får det ti-fold tilbage, hvis ikke, så har du stadig gjort en god gerning og kan føle dig tilfreds over det.
• Spis aldrig mere end du reelt kan spise, for kroppen har ikke brug for det og kan ende i overvægt og ondt i maven.
• Skraberen er opfundet, husk nu at brug den inden du står med en klud og skrubber.