Bloggen

Hvad er et CVR nummer

7.16.2007 | Iværksætter Generelt

Mange forveksler et CVR nummer med enten et momsnummer eller SE nummer. Begge dele er nu heller ikke helt forkert. For momsnummeret er egentlig betegnelsen for et CVR nummer fra tidligere dage, og så har udtrykket bare hængt ved i diverse kredse.

SE nummeret er ikke helt det samme som CVR nummeret, da det står for “Stamregister over erhvervsdrivende”, og er det nummer man får tildelt af SKAT når man har pligt til at indgive A skat, AM bidrag etc. Altså det nummer som Skattefar bruger når han skal registerere dine betalinger, opkræve bidrag fra dig.

CVR nummeret er derimod din virksomheds registreringsnummer, CVR står for “Centrale Virksomhedsregister”, dvs det nummer du er registreret med i registret. Den populære sammenligning er at det er din virksomheds CPR nummer. (Hvilket også passer godt ind med, at mange betragter deres virksomhed som deres lille barn, især når man selv har startet den ;-) ).
Selve registret kan du finde på www.cvr.dk, som nogle gange kan være sjovt at udforske, især når man har nummeret på de store virksomheder.
Det er også dit CVR nummer du bruger når du skal have oprettet den obligatoriske NemKonto i banken, der nu er lovpligtig, sikkert for at gøre det nemmere for SKAT at opkræve penge, og ikke mindst i vores favør, indsætte penge.

CVR nummeret får du ved at indsende et registreringsskema til Erhverv og Selskabsstyrelsen, (se evt. tidligere indlæg “hvordan bliver jeg momsregistreret“).


Flere links

Kommentarer