Foruroligende tendenser i Vestjylland Skjern
11.09.2007 | Iværksætter Generelt
Om det er udviklingen fra byggeriet i Herning der tiltrækker storbytendenser til Vestjylland ved jeg ikke. Men i denne uge begynder der at ske flere og flere ting i Skjern området der bekymrer mig.Det eneste rigtig foruroligende jeg har oplevet i Skjern har været nogle juvel-svindlere fra udlandet der narrede smykker fra en juveler i Skjern. Det røg på national TV, store ting i Skjern. Så har der selvfølgelig været et par fabriksbrande (Hydra Grene), men intet sammenlignet med Koldings “Big Bang”.
Ugen fra helvede
I weekenden fandt politiet flere unge under 18 år i nattelivet, og endda fulde, åh gud, unge fulde og under 18 år. Men denne uge bragte først mandag et hærværk mod Trendhouse, om onsdagen var et par kønne røvere få spil, og som Dagbladet skriver det ” »Det ligner et par pæne piger, men det er de jo altså ikke.«”. Onsdag aften gik så helt galt for Skjern, der skete et pistolrøveri på Shell af en maskeret mand, med et billede af en edderkop tatoveret på hånden. Jeg har selv arbejdet på den Shell station for nogle år tilbage. Dengang var det sgu et kedeligt sted og det eneste der skete om aftenen var et par stive stoddere der ville brænde hytten af, fordi de ikke måtte købe spiritus efter kl. 20.00. Men et pistolrøveri, det må jeg nok sige, det er da udvikling på et højt plan rent kriminalitet set i Skjern.
Torsdag nat var det så villavejene som blev truet. En indbrudstyv blev stoppet i at kravle ind ad vinduet, men stak af. Senere på natten var en ny på spil og blev også stoppet i samme situation. Begge gange stak de af og signalementet lyder på en omkring 20 årig mand, der stak af i en rød bil.
Hvor skal det hele ende?
Og så er det først nu weekenden starter for Skjern i Vestjylland. Jeg er bekymret, især fordi der lurer en storm for tiden, og det jo nærmest er en gyserfilm der udspiller sig.












Kommentarer