Børnetøj og babyudstyrsforretning er en guldgrube
Jeg vil også eje en forretning der sælger børnetøj og babyudstyr. De forretninger tager mænds underbukser og hiver dem så langt over nakken, at det efterlader røde spor under øjnene. Nu skal jeg forklare.
Det største salgstrick er at bruge frygt
Hvis det er gået forbi dit skarpe læserøje, så er min kæreste gravid, og datoen er sat til i slutningen af december. Vi var så på togt i Babysam i lørdags, og tilbragte så lang tid derinde, at jeg kunne nå at gå på toilettet to gange, og undervejs modtage en klipning der tog 45 minutter.
Vi havde en A4 lang liste, plus min kærestes ekstra skriblerier af ting der skulle købes. Og hver enkelt lille ting skulle åbenbart diskuteres en halv time, inden man kunne tage den beslutning, at vi lige ville tænke over det.
Tilbage til frygten. For det er lige præcis det som Babysam og andre babyudstyrsforretninger sætter i min kæreste og jeg. Det skal være den rigtige autostol med rigtig sikkerhedssele og ekstra puder så den ikke får blå mærker. Der skal da også være isofix, selvom det koster flere tusinde ekstra og egentlig kun er bekvemmelighed. En autostol koster hurtigt 3.000 kroner, for den til 999 kroner kan man jo ikke bruge. Den har jo ikke en rigtig sikkerhedssele. Hvilken producent laver en autostol som ikke er sikker?? Jeg spørger bare.
Et badekar skal åbenbart have en indsats til 200 kroner, da den jo ellers risikerer at drukne. Jeg druknede ikke i mit orange badekar da jeg var en baby.
En barnevogn skal jo også være Emmaljunga og have en hulens masse tilbehør som jeg synes burde være en obligatorisk ting. Udstyr der skal købes efter selve barnevognen er købt er: madras (wtf?), rullemadras, myggenet, regnslag, babylift, pusletaske, hjulovertræk, etc. Og jeg skal hilse at sige, sådan noget ekstra udstyr er ikke billigt.
(Nu er jeg så heldig at have nogle dejlige svigerforældre der sponsorerer barnevogn og udstyr, men alligevel).
Dyrt babyudstyr er ikke nødvendigvis kvalitet
Du skal ikke tro, bare fordi du køber det dyre babyudstyr, at det så er kvalitet. Jeg gik en del af udstyret igennem med mine ingeniørøjne på, og fandt specielt mange af plastprodukterne til at være direkte elendig konstrueret.
Jeg så fx en potte, som var fyldt med sugninger, som kunne ses på forsiden. Der var nærmest ingen rundinger på, hvilket giver kærvvirkninger, der gør at plasten nemmere har ved at sprække og gå i stykker. Og det var vel og mærket ikke en 10 kroners genstand, nej, den kostede såmænd 149 kroner. Produceret i Kina til måske 5 kroner.
Et legetæppe havde grimme syninger der var alt for synlige, samtidig med at noget af legetøjet der hørte til aktivitetstæppet igen havde synlige sugninger og havde små plaststumber siddende efter indløbet. Stumber der kan rive godt og grundigt i barnet. Dette var vel og mærket et aktivitetstæppe til 599 kroner.
Hvad gør man så?
Ja, hvis du har svaret på det, så hører jeg gerne. For man kan jo ikke købe brugt udstyr, det ved man jo aldrig hvad har lavet. Man kan jo heller ikke købe det i Bilka, for det er da ikke godt nok til vores barn. Og bygge tingene selv går heller ikke, da det både tager tid og kræver mere end mine evner. At købe tingene over internettet er som regel heller ikke billigere.
Har du svaret, eller måtte du også tvinges 4 - 5 timer i Babysam, samtidig med at dit dankort smelter mønterne i din pung efter besøget?
Flere links
17 kommentarer
Lige præcis.. De har deres egen babyvogn produktion. Mærket hedder Teutonia, og er den eneste barnevogn i Babysam med drejelige forhjul, som er det store hit lige nu.
Hehe, Brian din stakkel.
Det er ikke bare frygt det handler om, men også usikkerhed og uvidenhed. Førstegangsforældre har ingen ide om hvordan det er at have børn og hvad der kræves. Det er let at opbygge en masse myter om hvor krævende det er, og hvor vigtigt at barnet får alverdens dimser og tilbehør for at sikre en ordentlig udvikling og beskyttelse.
Nøj, hvor har jeg set folk der køber en masse ragelse som de alligevel aldrig fik brug, fordi det hele skulle være klar inden barnet kom.
Tag den med ro. Det er nemt og hyggeligt at få børn, og det kræver ikke så meget andet end mad, en tør ble, og en masse nærvær. Hen af vejen finder man ud af hvad man ellers har brug for.
Held og lykke med det.
Mvh
Ruben
Prøv du at fortælle det til min kæreste, at vi ikke har brug for den og den ting…
Så bliver der kigget på dig med store dådyrøjne med efterfølgende ord: “Vil du ikke dit barn det bedste ?” *snøft*
Se det er i virkeligheden det der er det helt store salgstrick: Sørg for at dine kunder anskaffer sig et kvindfolk - så eksploderer deres forbrug ![]()
Mon der er penge i en bog om “Hvordan man som mand sætter foden ned og siger NEJ!” ?
Problemet er blot at jeg ikke selv hvem hvordan man gør ![]()
Se, det var en bog jeg gerne ville læse… måske man skulle ud i noget manipulationsbøger istedet ![]()
Sjov artikel, Brian!
Jeg fandt ikke selv en løsning på problemet ud over at indse at jeg som mand bare skulle nyde at være rigtigt skaffedyr og at overdrage knasterne til min kone som glad kunne købe det som hun fandt nødvendigt til den førstefødte. Jeg tror at det bare er sådan det er i disse moderne tider, hvor vi ikke bor på gården sammen med bedsteforældre mv. , som med erfaringens vægt kan forklare hvad der er nødvendigt og praktisk.
Du kan glæde dig til januar, hvor I sammen allerede vil få de første aha-oplevelser og kan glæde jer over at I nu har overblikket til at grine lidt af paniske førstegangskommendeforældre og deres amokkøb.
Husk også at de dyre indkøb kan bruges som et stærkt argument for at din kone skal levere dig meget mere afkom og ikke stoppe efter den første! Jo flere børn der skal bruge den badekarsplastikbalje jo lavere er afskrivningsprisen pr barn, ikke? ![]()
Velkommen i klubben Brian. Og så kan du trøste dig med, at du kun lige har set toppen af isbjerget
Men glæd dig. Det er det bedste der findes - at være far.
Og tak for at huske os andre på, at det ikke kun er os!!!
Potter
Nu er jeg frivilligt barnløs, så jeg kan sagtens godte mig. Det vil jeg så undlade og bare sige: “Hvis folket vil have cirkus, da giv dem cirkus” ![]()
Hej Brian!
Først og fremmest tillykke!
Dernæst. Du har min medfølelse. BabySam er et skræmmende sted — deres nummersystem er fantastisk udtænkt for at holde folk i butikken længst muligt tid.
Jeg skulle hente en pose skruer til en trip-trap-stol og fik at vide, at jeg måtte trække nummer, selv om skruerne skulle ligge klar til afhentning ved kassen. En ekspedient forbarmede sig over mig, og jeg kom foran køen — det var nærmest med livet som indsats på en varm sommerdag, hvor folk havde ventet i halve timer.
Men ja — som andre har skrevet, stik fingeren i jorden, ikke alt, de sælger (de virker provisionslønnede) er guds gave til småbørnsforældre — fx automatiske ble-spande og andet godt.
Med venlig hilsen
Kasper
Selv med alle paraderne oppe tog de jo også røven på dig, Brian. Som Rosenstand siger, så giv dem cirkus - det står dig jo frit for at åbne en baby-udstyrs-halløj på nettet
Jeg må være helt ærlig at indrømme, at jeg havde den opfattelse, at kampen på børnetøjsmarkedet (i hvert fald online) var ekstrem hård og ubarmhjertig.
Og når nu børneudstyrs-priserne er så horrible, så kan jeg da kun opfordre alle til at bruge kondom ![]()
(Forudsat, at det er købt det rigtige sted naturligvis)
Jeg tror også børnetøjs markedet er presset, men igen, jeg har efterhånden fundet ud af, at der faktisk er rigtig rigtig mange nye mødre, og de surfer sgu snart alle rundt på det der internet og har ikke noget imod at kigge igennem 20 - 30 børnetøjsforretninger.
Der er til gengæld ikke helt så mange babyudstyr webshops, og det er nok der guldet ligger…
Jeg er meget enig med dig! Det bliver hurtigt “følelsesporno” i højeste potens at købe babyudstyr. Det var netop en af bevæggrundene til, at jeg startede min blog. Jeg ville være den objektive formidler!
Nu skriver du sjovt nok: “Og bygge tingene selv går heller ikke, da det både tager tid og kræver mere end mine evner”.
Det var der faktisk en dansk, frustreret far, der gjorde. Anders Berggreen. Han designede simpelthen en ny barnevogn! Se resultatet her (artikel fra Børsen): http://pleasure.dk/gadget/artikel/139327/
Sejt ikke?!
Og iøvrigt: stort tillykke med kommende baby. Det rigtig sjove (og det rigtig store årelange pengeforbrug) er endnu i vente! ![]()
Han brugte så også et to cifret millionbeløb ;-).. gad vide hvornår han får breakeven på den… ?
Men tanken er sej.. hvis jeg havde et millionbeløb, så kunne jeg nok med mine ingeniør-kreative evner designe en barnevogn, men det er noget af en udskrivning til værktøjer og den slags.. ![]()
Hej Brian
Tillykke med det kommende vidunder :·) Og velkommen i klubben med i snit 4 timers nattesøvn - og naturligvis en masse skønne oplevelser som opvejer det med søvnen :·)))
Vi havde faktisk en gang en kunde som ikke kunne forstå hvorfor hendes pakke ikke kom. Det viste sig så at den var kommet som planlagt - men det var desværre manden som havde modtaget den af posten. Da han så at afsenderen var børnetøj - ja, så gik han ned og sendte pakken retur :·)) Jeg ville nu nødig være i hans sko da hun fandt ud af det :·)))
Held og lykke med det hele :·)
Mange hilsener Helle
Peter K
Brian, tillykke og go’ vind!
Her er mit bedrag, som kan kaldes “Zen, og kunsten at få det første barn uden at bruge millioner på det”
Køb kun følgende inden fødsel
* (brugt?) barnevognsindsats til at sove i
* To sparke/natdragter
* Pusle underlag
* Vat eller skumsvampe
* 36 stofbleer, (hell, ta 48 hvis I flotte jer ![]()
* Skraldespand til brugte bleer
* 3 ergonomiske sutter i naturlatex
Alt andet, og jeg mener ALT ANDET enten får I i fødselsgaver eller det kan købes når behovet opstår. Husk på at din kæreste (og vel også du, som moderne mand (?)) har orlov, og der er masser af tid til at smutte i Babyslam når behovet opstår.
Ved at købe ting som behovet opstår, sikrer I at I rent faktisk kun køber hvad I behøver - og I risikerer ikke at købe noget nogen allerede har foræret jer, eller noget I kan låne eller arve af andre i omgangskredsen.
Tro mig, alle forældre oplever at med barn nr. 2 indser man, at man faktisk kan klare sig med under det halve at alt det junk man købte til nr. 1’s første 6 måneder.
Kæresten en udfordring?
Kender det (don’t we all?
- Aftal med hinanden, at hver gang I:
A) køber brugt,
B) låner jer frem
C) lader være med at købe noget som man godt liiige kunne forfalde til;
at I sætter halvdelen af de beløb I ikke-brugte / sparede ind på en bankkonto. Den konto skal I bruge til jeres første par-weekend når babyen engang er stor nok til at bliver passet af bedsteforældre i 2 eller 3 nætter.
Følger I mit råd, så er der rigeligt penge til en flyrejse til Paris med 4 stjernet hotel, gode middage og helsebehandlinger til kæresten. Garanteret!
Held og lykke ![]()
Mvh Peter
Leave a Reply

Hvad er RSS ?
Følg mig på Twitter
Netværk med mig på LinkedIn
Iværksætter bloggens nyhedsmail
Det populære indhold
- Jeg holder foredrag om Online Markedsføring
- Ekstrem lækker Wordpress plugin
- Facebook reklamerer for en top pik
- Iphone blogging
- Skal man virkelig være en frugt for at være smart
- Unlock min iPhone 3G
- Iværksætter ide 11 - Sponsorerede rejser
- Ingen samvittighed, så tjek denne forretningsmodel
- Facebook reklamerer for en top pik
- Unlock min iPhone 3G
- Ingen samvittighed, så tjek denne forretningsmodel
- Den lange ende
- Besvarede det dit spørgsmål
- Så stil dog de spørgsmål
- Jeg holder foredrag om Online Markedsføring
- Iphone blogging
- Skal man virkelig være en frugt for at være smart
- Ekstrem lækker Wordpress plugin
- PotterCut nu med Brian Brandt
- He he.. Pen Island......
- Der er også klassikeren Pen Island på http://www.penisland.net. Hmmmm........
- Jeg kan huske noget om et dansk firma der havde succes med bolde til hunde, som ...
- Hmm.. jeg var ellers overbevist om at det hang anderledes sammen. Nå, men en tin...
- Jeg blev nødt til at researche en lille smule (læs google navnet Toppik).
Det b...
- Jeg tror det er norsk. Pik = Pick (valg på engelsk)...
- Den der reklame har jeg også grinet af mange gange.
Når man bruger så mange ...
- Jeg har lagt mærke til den reklame mange andre steder, så de må være meget aggre...
Dit reklame banner her? Kontakt her
Selvom jeg føler med dig Brian, så er det intet mindre end genialt. Om det så er babyer eller truende sygdomme, så kan der sælges røven ud af bukserne og med gigantiske profitmaginer. Jeg synes dog at du glemte en af de allerbedste ting og det er at bl.a. BabySam selv har en stor produktion af f.eks. barnevogne og andet babyudstyr (mærker hedder naturligvis noget andet så kunden ikke ser sammenhængen) og gæt hvilken type udstyr forretningerne oftest anbefaler?? Sweet!!!