Bloggen

Artikel nr 100 på iværksætter bloggen

9.13.2007 | Iværksætter Generelt

100Dette er artikel nummer 100 på iværksætter bloggen. Hvem havde dog troet det for et par måneder siden da jeg startede. Men en ting jeg har forsøgt, er at være vedholdende og konsekvent. Mikael fra Antphilosophy.com taler om netop det på hans blog - 6 Vigtige Karaktertræk For At Få Foretningssucces. Denne vedholdenhed har jeg brugt på at komme med mindst et relevant indlæg hver dag om iværksætteri og det at være selvstændig.

Jeg henter stadig min inspiration fra Amino.dk netværket og besvarer stadig med iver og lyst derinde.

Bloggen har efterhånden også givet mig nogle “blogging venner”, hvilket som regel sker i denne slags communities. Mattias ovre fra hans personlige blog om iværksætteri og personlige gimmicks. Mette Glargaard Andersen, som jeg også har mødt til et amino netværksmøde, og som holder til i det nordjyske, en med rigtig mange gode ideer og et fantastisk gå på mod. Mikael fra tidligere nævnte Antphilosophy.com, der skriver om det at blogge. Martin fra flunk.dk, (fedt domænenavn synes jeg stadig), der skriver om tips og tricks til windows (dog stadig ret ny, men al begyndelse har også ret). Samt Peter ovre på hans blog om hans studieophold og andre nice to know viden om Vilnius i Lithaun.

Jeg vil også gerne takke de folk som kommenterer herinde, mange af jer er også iværksættere der kæmper den daglige kamp mod bureaukrati, love og regler, marketing, dårlige betalere og alverdens iværksætter problemer. Har I nogle problemstillinger, som I er i tvivl om, er I altid velkomne til at skrive til mig, og så vil jeg gerne undersøge emnet, for jeg holder meget af at lære noget nyt hver dag.

Afsluttende vil jeg lige skrive lidt statistik over bloggen, da det om 100 indlæg mere vil være sjovt at se tilbage på.

  • 100 indlæg
  • 70 kommentarer (af 11 forskellige personer)
  • Artiklerne er vist ialt 5773 gange
  • 15 personer har været inde på bloggen på en gang.

Top 3 over mest læste artikler

Top 2 over mest kommenterede artikler

  • Mest benyttede browser er Internet explorer
  • Mest benyttede opløsning er 1024×768
  • Mest benyttede søgeord er “iværk 07″ og “selvstændig iværksætter”


Flere links

Kommentarer

Mikael
9.13.2007

Stort tillykke Brian. Så er det bare at klø på med de næste 100 :)

Mattias Skovhøj
9.14.2007

Tillykke med det - jeg har selv kun nået 80, og min blog er endda noget ældre end din :) Held og lykke med de næste 100!

Brian Brandt
9.14.2007

Tak skal i have. Inspirationen og gejsten er stadig høj, og bloggen er om et emne jeg synes er rigtig spændende og interessant, så jeg bliver da ved og ved. Tak for jeres medvirken til at gøre det spændende. :-)

Martin
9.19.2007

Tillykke med det… Det går sku stærkt for dig!

Kommentarer